Mariager Fjord - Danmarks smukkeste fjord
Som et blåt bånd bugter Danmarks smukkeste fjord sig fra kysten ved Als Odde, mellem flade enge, skove og høje skråninger, forbi Hadsund med broen, "Hans Kirks-daglejerboliger" på Dania, Mariager – Rosernes By, det charmerende fiskerleje - Stinesminde og de smukke Bramslev Bakker ind til vikingebyen Hobro.
Mariagerfjordområdet har et usædvanligt og varieret landskab. Søer, vandløb,
skove og naturligvis fjorden med de mange gode lystbådehavne. Hvad enten du dyrker sejlads, lystfiskeri, surfing, vandski, badning eller bare ønsker en unik naturoplevelse, så er Mariager Fjord indbydende.
Fjorden er et smukt og attraktivt centrum for bosætning, erhverv, fritid og turisme.
Mariagerfjord er "Noget for livet..."