Mariagerfjord har globale uddannelser
Med hele 2 internationalt orienterede Universiteteter inden for 40 minutters kørsel er Mariagerfjord særdeles velkørende med uddannelsesmuligheder på alle niveauer. Derudover har vi i vores nærområde et internationalt gymnasium samt handelsskolen Minerva. Begge skoler har fokus på internationale, globale uddannelser og samarbejde.
Internationalisering på Mariagerfjord Gymnasium prioriteres højt. Målet er at uddanne eleverne til verdensborgere. Siden begyndelsen af 1990’erne har skolen tilbudt internationale udvekslingsklasser, der i undervisningen har arbejdet tæt sammen med gymnasier i Europa og USA. Alle elever tilbydes en eller flere relevante fag- eller udvekslingsrejser i løbet af deres gymnasietid og der tilrettelægges individuelle studieophold for gymnasiets ældste elever på udenlandske partnerskoler. I takt med globaliseringens stigende betydning vil der i fremtiden fortsat være fokus på internationalisering på Mariagerfjord Gymnasium.